|
Post by Primulus on May 1, 2008 14:44:38 GMT -5
Prii slugte navnet og løb ned og skelte gab fra hende "Man skubber ikke til en dame lillebroder"
|
|
|
Post by Sharin on May 1, 2008 14:45:34 GMT -5
hun kom til og træde på sin lange kjole og snublede bagover og lannede på på jorden hun så chokeret ned i jorden og derefter op på ham, hun følte en bitter og hadefuld følelse overvælde hende mens hun lidt efter lidt fik blanke øjne
|
|
|
Post by Gabriel on May 1, 2008 14:47:46 GMT -5
Gab så mod Prii og skubbede ham væk fra sig. "Hun hører ikke til her!" udbrød han irriteret, løftede Sharin op og bar hende nærmest de små meter mod brønden, til hun stod på kanten, uden vej tilbage og med ham bag sig.
|
|
|
Post by Primulus on May 1, 2008 14:49:24 GMT -5
Pri greb hårdt fat i gab "Slip hende er du blevet sindsyg?"
|
|
|
Post by Sharin on May 1, 2008 14:52:26 GMT -5
hun var uden ord og skubbede Gabriel fra sig og hoppede ned fra brønden og løb sin vej væk fra dem mens hun følte hvordan tråene nærmest trak hendes følelser rundt i kroppen
|
|
|
Post by Gabriel on May 1, 2008 14:54:14 GMT -5
Gabriel så efter Sharin, efter han blev både skubbet og hevet bagud. "Pri! Hun er ikke den pige der, hun var en som overhovedet ikke troede på os, før jeg kom og den bog der er forhekset!" udbrød han dybt irriteret.
|
|
|
Post by Primulus on May 1, 2008 14:57:26 GMT -5
han tog fat i hans skulder "Hvad fabler du om?"
|
|
|
Post by Sharin on May 1, 2008 15:01:03 GMT -5
hun stoppede et stykke væk fra dem og satte sig op af et træ og prøvede at tøre sine tåre væk men de blev ved med at komme frem
|
|
|
Post by Gabriel on May 1, 2008 15:02:15 GMT -5
"Jeg ved ikke hvad der går af Sharin," han nikkede mod hende, da hun havde sat sig ved et af æbletræerne. Han så mod Pri, "hun er en som bor alene, går i en skole og arbejder med noget halløj. Hun troede ikke på os, som var det et eventyr."
|
|
|
Post by Primulus on May 1, 2008 15:06:31 GMT -5
"jeg forstår ikke hvorfor tror hun ikke på os? vi er da lige her?" han så imod pigen
|
|
|
Post by Sharin on May 1, 2008 15:12:53 GMT -5
hun sad fortvivlet under træet og anede ikke hvorfor at Gebriel var så led mod hende, hun var så forvirret følelser der kom frem i hende som hun ikke trode hun havde, hun bladrede lidt i bogen og fandt en side hvorpå en hukommelses remse stod på et sprog som kun en Morkophia kunne læse, hun begyndte at læse op fra den "I wish to see, what has been cursed to be unseen, open it up to my friends and those who deep in their heart have a desire to keep me alive" vinden begyndte at blæse stille op og haven ændrede sig stille, tre børn dukkede op mellem træerne
|
|
|
Post by Gabriel on May 2, 2008 2:14:36 GMT -5
"Men hun troede vi var et eventyr!" udbrød Gabriel irriteret og en smugle højlydt, mens han slog ud med armene. "Hun sagde til mig i New York, at hun ikke havde troet jeg fandtes, men at jeg havde været hendes eventyrs drømmeprins."
|
|
|
Post by Primulus on May 2, 2008 8:35:01 GMT -5
"Drømmeprins? eventyr? hvad har du spist" han så sig forvirret om
|
|
|
Post by Sharin on May 2, 2008 8:37:39 GMT -5
Sharin sad og studerede børnene hun kunne kende de to af dem nemlig Gabriel og hans bror men den sidste lille pige havde intet ansigt, de legede et-tag-fat mellem træerne, hun sad målløs og så på dem med bogen i hånden
|
|
|
Post by Gabriel on May 2, 2008 8:39:16 GMT -5
Gabriel så kort følelses koldt på Pri, inden han gik forbi ham og ned til Sharin. Han burde undskyld. Stille nærmede han sig. "Sharin.. Jeg.. unskyld," sagde han.
|
|