Memories of the past

[Sharin]

Sharin der vandrede hvileløst rundt i haven og bladrede bogen igennem, kunne ikke holde op med at tænke på de minder om hendes fortid, at hun engang levede her i Andalasia som kongelig arving af Morkophia slægten i en 5-6 år inden hun blev sendt væk gennem portalen med bogen som det eneste der forbandt hende til denne verden, hun havde mødt Gebriel i NY da han ved et uheld var havnet der og tog bogen med tilbage efterfulgt af hende som nu prøver at finde ud af hvorfor hun ikke kendte til sin fortid

[Lionel]

Lionel kom roligt gående gennem slothaven, plukkede en rose som han satte i sit ene knaphul og smilte stille hen for sig selv før han gik videre, han havde ikke set nogen anden komme gående igennem haven så formodede han var helt alene

[Sharin]

Sharin satte sig under det flotte og bedårende træ der stod placeret i centrum for alle de andre udsprungende ælbe træer, bogen hun bladrede i var en bog om denne verden og den historier som opdaterede sig selv når noget nyt fandt sted hun sad og så på billede af Gabriel og Gina eftersom det var noget af det nyeste der skete i kongefamilien, hun følte sig en smule trist ved at se det, en blomst svævede ned på siden, hun samlede den op og duftede til den og så igen billedet for sig hvor Gabriel havde spurgt om hun ville være hans kæreste dengang de var børn, en trist tåre gled stille ned over hendes kind mens hun studerede blomsten

[Lionel]

Han så nu en sidde under et træ, hun så trist ud, så han fik en trang til at hjælpe hende.. Han gik stille over til hende og sagde forsigtigt men venligt "Goddag.. Noget galt?"

[Sharin]

hun så op og genkendte ham straks fra bogen, hun rejste sig op og nejede høfligt og bukkede let hovedet i en hilsen
"deres højhed"
hendes ord kom let som en kær og smuk melodi, hun så op på ham og holdte bogen ind til sig med blomsten i den ene hånd

[Lionel]

Han smilte venligt til hende og sænkede hovedet let og kort som tak og hilsen men gentog så sit spørgsmål i et meget roligt tonefald "Er der noget galt? De ser så trist ud?"

[Sharin]

hun havde ikke regnet med at kongen ville reagere så roligt da hun jo ikke hørte til i denne verden, det var i hvertfald hvad Gabriel mente, hendes blå øjne sagde næste alt om hendes følelser, hendes hofte-lange blonde hår lå blidt om hendes skuldre og understregede en hvis royalitet hun ikke selv kendte til
"nej, deres højhed det var blot en historie her i denne bog som rørte mig dybt og fik en tåre til og glide"
dele af den forklaring var sand men alligevel ville hun ikke afsløre de følelser der var dukket op i hendes da hun mødte Gabriel igen efter så mange år

[Lionel]

Han smilte stille men forstående og tog bogen for at se hvad det var for en

[Sharin]

hun var ikke meget for at andre tog bogen fra hende og ville tage den igen men tog sig selv i at have den tanke og samlede hænderne på ryggen og så let til den ene side

[Lionel]

Han åbnede bogen og så på den med en stærk mistro "Hvor har de denne bog fra?" spurgte han så pludselig og den venlige tone var forsvundet og han bladrede forsat i den

[Sharin]

siderne var tomme og det var kun hende der kunne se hvad der gemte sig i den men navnet ude foran på den 'morkophia' under hovedtitlen 'Andalasia' sagde vist en del, hun så nervøst op på ham og vidste ikke hvad hun helt skulle svare
"jeg..jeg har haft den siden jeg var lille, jeg fik den af min mor"

[Lionel]

"Hvordan har de fundet vej til denne verden?" spurgte han hurtigt og lukkede bogen, men gjorde dog ingen tegn til at ville give hende bogen igen

[Sharin]

hun så stadig nervøst op på ham
"Ga...Gabriel ....han tog min bog fra mig i NY på den anden side af brønden og ledte mig hertil"
stammede hun og vidste ikke hvad han ville stille op med hverken hende eller bogen

[Lionel]

"Bogen tilhører ikke længere dig, og selv ryger du i fangekælderen for at anklage min søn og prins af Andalasia indtil en retsag vil blive sat" sagde han roligt men alvorligt og pejede mod slottet som tegn til at hun skulle følge med

[Sharin]

hun var chokeret over hans ord, men var klog nok til og vide at modsigelse var respektløs
"kunne jeg i det mindste få min bog igen, hjemme i New York ville det blive set som tyveri hvis de tog min bog fra mig, jeg er af Morkophia slægten og er den eneste der har ejeret på den bog som var blevet givet til mig ved fødsel"
hvad hun sagde var sandt fuldt ud problemet var bare at hun ikke var i NY længere hun var i Andalasia