Havens blomst

[Gabriel]

Ikke alene var roserne, træerne og bedende alene ude i den smukke solrige dag, som bare frydede alle mennesker i Andalasias land. Bønder, rige, fattige og all blev påvirket af den højtstående og lysende sol. Gabriel kom langsomt vandrende langs haven. En hånd gled gennem hans hvidblonde hår, som holdte det oppe idet han bukkede sig og plukkede en rose, som han satte i sin skjortes lomme.

[Gina]

Gina gik roligt langs de mange bede, betragtede de mange smukke roser, med et glædeligt smil.. Solen oplyste de strålende grønne øjne, hun blinkede engang fugtede læbeerne med tungespidsen.. Det sorte hår hang let om hendes skuldre, krøllede let i spidserne.. Kjolen sad tæt til hendes krop, afslørrede at hun ikke ligefrem var den rigeste og dog lå der en vis skønhed over hende.. Ikke lang tid siden var det siden hun var begyndt på slottet..

[Gabriel]

Gabriels bladgrønne øjne, skinnede let og han følte sig salig som rosens bløde duft, indtog ham. Han opdagede den meget kønne pige, sikkert en som tjente her og alligevel lå noget nyt og spændende over hende. Han trak sig roligt nærmere.

[Gina]

Gina hørte skridt ikke langt fra sig, hun foretog sig en halv omdrejning og lod de grønne øjne se nysgerrigt mod den mandelige skikkelse der kom mod hende, med det samme genkendte hun ham... Kort vidste ikke om hun skulle gå ham i møde, bukke eller neje.. Det hele på slottet var ganske nyt for hende.. Hun tog en dyb indånding, lod den milde brise rive let i det sorte hår der hang løst til hendes lænd

[Gabriel]

Gabriel bukkede kort galant, som han var oplært til i alle sine år. "Goddag, min kære frøken.." svarede han med sin prinselige tone og det elegante smil over hans læber, som let formede sig ud i et varmt smil. Han rankede sig stille ud med den ene hånd bag ryggen og den anden hængende ned langs siden.

[Gina]

Gina bukkede dybt hovedet, ikke var hun van til at andre gjorde en så fin gestus mod hende.. Hun nejede blidt, med et varmt smil over de rosenrøde læber, lod degrønne øjne stråle mod hende med et letglimt.. " Deres majestæt " hilste hun, uden helt vide hvad hun skulle sige eller gøre, kun var hun lige satrtet som tjeneste pige, som en tro tjener.. Hun lod det lange sorte hår glide over den ene skulder

[Gabriel]

Gabriel nikkede kort og kørte hånden gennem håret. "Hvad hedder De?" spurgte han let, som han aldrig kunne vænne sig af med den vane og ikke bare snakke med du, dig og din. Han sukkede lydløst, trak vejret dybt og lod vinden gribe hans håre og skjorte.

[Gina]

" Gina Mhe Phóuey " præsenterede hun sig, og lod blikket hvile på ham idet hun igen stod ret, lod duften af natur fylde hende, finde detgode humør frem i hende, og oplyses ad strålerne solen kastede.. Lettere betragtende var hendes blik, et nysgerigtblik mod ham.. Ikke havde hun snakket med en kongelig personligt som hun gjorde nu

[Gabriel]

Egentlig var Gabriel meget nem at komme til, som person, da han ikke var den alt for overfine prins, han skulle have været. Da solens brændende stråler stille faldt over ham, i sit gule skær, gjorde det håret mere gult end hvidt, som det skulle være. Hans bladgrønne øjne hvilede i hendes kønne ansigt, og omkring det hår som blæste foran hends ansigt, på grund af at det var så lagt og smukt. "Gina.. " gentog han, bare for at huske det.

[Gina]

Gina nikkede sigende.. " Og de er Gabriel " sagde hun som en lille logim til sig selv, med et varmt smil der kastede noget uskyldigt over hene, selv med de grønne øjne der fik hendes ønne ansigt til at fremtræde.. At han ikke var typen der ligefrem var prinselig om de fleste andre, var hende kun en lettelse.. Hun trak vejretroligt indtog den ilt der var omkring hende.. Han var køn ikke komme hun komme udenom det

[Gabriel]

Gabriel måtte indrømme, denne pige ikke var så nærgående som de andre. En som kun var her, på grund af ham. Et smil spillede over hans silkebløde læber, som let trak sig ud og han så roligt på den smukke pige Gina foran sig, som for ham var anderledes. At han selv var det, kunne være en anden snak ligeså. "En smuk dag, De har valgt at komme ud.." sagde han blidt.

[Gina]

" Meget " sagde hun med et sigende nik.. " Jeg burde være på slottet.. Men jeg kunne ikke stå for dagens natur " sagde hun ærligt i et blidt næsten syngende tonefald.. Naturen hun følte som sit hjem, ikke havde hun kunne modstå den det mindste.. mange mennesker havde hun mødt, men ikke en der fra start af var så venlig overfor hende.. Allerede nu havde hun set ham som speciel grunden til hun havde søgt på slottet..

[Gabriel]

Gabriel så lettere vurderende ud. Noget dejligt måtte hvile i denne pige, når hun så roligt som hun var, kunne være det i hans nærvær. "Det er også en skøn dag," indrømmede han. En tanke slog ham, men ville lie tænke mere over det, indne han foreslog det.

[Gina]

Hun nikkede.. " Vil også derfor de to en vandring herude ?" spurgte hun venligt og varmt, lod de grønne øjne glide mod roserne hun før havde betragtet smukke og specielle hver en.. Hvad hun ikke ville give fr at være iblandt dem, fred og sollys at bade sig i, med fok der i virkelighed lagde mærke til dem.. Igen lod hun blikket være vendt mod ham

[Gabriel]

Gabriel betragtede hends smukke trækninger, lettere fraværende inden han vendte tilbage ved hendes spørgsmål. "Jo ganske. Tænkte mig over en ridetur.. Måske De vil med?" spurgte han lettere forleget over spørgsmålet og så kort ud over de mange bede.