Every breath I take

[Daniel]

Daniel gik med langsomme skridt igennem det hvide sand, der trillede over hans bare fødder. Solens stråler nåede hans muskuløse bryst, som var helt bart, selvom det var ved at blive aften. Han gik i jeans og holdt sin skjorte i hånden. Han nød solens varme, men imens han nød solen og tiden han havde med sig selv, tænkte han på sin mor som sad alene derhjemme og stirrede ud i luften og ventede på hans far, der havde været væk, siden den dag for 20 år siden hvor Daniel var blevet født. Han vidste at hun satte pris på hans hjælp, men søgen efter hans far, sad stadig i hende.

[Malou]

Malou gik roligt gennem sandet, der omsluttede hendes fødder, hendes sandaler bar hun i hænderne.. Det brune hår krøllede i perfekte krøller over hendes ryg, et smil var bredt over hendes fyldige læber.. En sort kjole hang tæt til hendes krop remhævede de kvindelige former, de isblå øjne så frem for sig od havet, der lod små bølger bruse op over bredden rev diverse sten med sig..

[Daniel]

Daniel stoppede op, da han så en kvinde længe fremme, selvom det var så normalt med kvinder, var der alligevel noget som fik ham til at stoppe op og betragte den kvindelige person frem for sig. Han flyttede blikket mod havet, der lod vandet skylle op på strandkanten og der efter trække sig tilbage også frem igen. Den rytme fandt sted i evigheder. Ligesom Daniels rolige vejrtrækning.

[Malou]

Hurtigt lagde Maloumærke til den mandelige skikkelse ikke langt fra hende, sendte ham et blidt sil, mens hun lod de isblå øjne hvile på ham.. Hun atte kursen mod ham af re nysgerighed, lod en hånd køre gennem det krøllede hår, brut og smukt som lyset lod det reflektere.. Stadig holdte hun sandalerne i et blidt greb.. Hun nåede tættere og tættere på, lod mere og mere af ham afsløre

[Daniel]

Han betragtede hende stille og gengældte smilet. Han lod hende komme til sig. "Godaften," sagde han varmt og tog skjorten på igen, bare ikke for at virke for tiltrækkende. Han betragtede havet kort og smilede for sig selv. "Sikke en dejlig aften, ikke sandt?" sagde han og betragtende solen og dens varme stråler som stadig skinnede mod hans smukke ansigt. Han så sødt på hende med de grønne øjne og satte sig i sandet.

[Malou]

" Godaften " svarede hun i et blidt tonefald, rettede let på den sorte kjole, smilet forblev, krøllerne blev lyst op.. Hun kunne stadig føle den milde havbrise stryge mod hendes ansigt, betragtede han lettere studerende, havets brusen var tydeligt at høre eftersom det ikke var langt fra den, efterlod og hev nye sten med sig tilbage i det store og næsten evige hav.. Lod fødderne hvile i det kølige sand der omsluttede dem

[Daniel]

"Hvad bringer dig her ud?" Spurgte han venligt og varmt. Sandet var varmt mod hans håndflader, men han lagde ikke mærke til det. Hans øjne var blot rettet mod hende den anden, som havde kantet sig ud i det yderste af New York. Han var tit her. Der var sådan en god atmosfære, som gav en lov til at være sig selv.

[Malou]

" Trækker vejret.. Nyder freden havet bringer med sig " sagvde hun ligeså venligt og varmt.. " Hvad bringer du herud..på denne tid ?" spurgte hun lettere nysgerigt, lod sig dumpe ned i sandet med en smidig bevægelse, det brune hår, lod sig falde vildt om hendes ryg, krøllede perfekt.. Hun glattede let kjolen ud, osm var det næsten blevet en vane.. hun så sig omkring.. " Egentlig var jeg ude og gå med hunden " hun fik øje på den snehvide hun der muntert luntede omkring

[Daniel]

"Jeg går her kun for at få en smule fri fra hverdagen," sagde han venligt og betragtede hende stille og rykkede hen mod hende, bare så de ikke sad så langt fra hinanden. Han vendte blikket mod hunden og smilede stille. "Den har jo også nogle behov," sagde han og grinte lidt for sig selv. "Her er dejligt ude, jeg kunne tilbringe hele natten her," mumlede han for sig selv.