|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 6:35:02 GMT -5
"de må ikke opgive håbet deres Højhed, jeg ved der findes en løsning på alt de må bare give det tid... og hvis de ønsker det holder jeg mig langt væk fra Primulus, os selvom jeg ikke ønsker det... men det betyder meget for dem at se Pri være lykkelig og helst med en adelig" svarede hun med et mest forstående blik men også samtidig et der genspejlede den triste følelse af at skulle skilles fra Pri
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 6:54:24 GMT -5
"Jeg ved at den eneste måde at Primulus vil kunne blive komplet lykkelig ville være hvis han fik lov til at stå til alters i en kirke med dem ved sin side" sukkede han stille og rystede svagt på hovedet før han opgivende sank sammen på sengen
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 6:58:42 GMT -5
"deres Højhed jeg..." svarede hun lavt og følte at det hele var hendes skyld... hvis hun dog bare havde holdt sig på den anden side af brønden ville dette aldrig havde været sket... hun gik rolligt over og satte sig på knæ foran ham... med et trist blik så hun op mod hans øjne med en forsigtig hånd på hans ene knæ
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 7:07:05 GMT -5
"De hvad?" spurgte han så stille og fulgte hende med øjnene uden at sige mere
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 7:12:58 GMT -5
"Jeg bringer kun ulykkelighed med mig og duer ikke til noget.. ligemeget hvordan jeg ser på det vil min tilstedeværelse kun gøre det værre så jeg har besluttet mig...." sagde hun lavt og med blikket ned idet hun havde bøjede hovedet "... vil de sige farvel il Pri for mig?" spurgte hun lavt men hørligt idet hun rejste sig op og gik roligt mod døren uden at fortryde hendes ord
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 7:39:46 GMT -5
Han fulgte hende med øjnene, hans første tanke var at dette var det bedste, men under ét sekund senere havde han forestillet sig Prii dybt såret og ulykkelig når han fik dette af vide..
Han rejste sig hurtigt og gik efter hende med ordene "Stands Sharin"
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 7:44:18 GMT -5
hun stoppede blot et sekund efter hun hørte hans ord og blev stående med ryggen til ham og tåre vældene ned af sine kinder "hvorfor..... hvorfor stopper de mig deres højhed, de ved jo lige så godt som jeg at Pri vil blive lige ked af det uanset hvem der siger det.... og lige nu kan ejg ikke få mig selv til det så vil jeg hellere bare forsvinde" svarede hun lavt og klemte sig om den ene arm
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 7:54:42 GMT -5
"Kan de se dem selv som dronning af Andalasia?" spurgte han så stille og lagde trøstende sine hænder på hendes skuldre da han tydeligt kunne høre at hun græd
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 8:04:20 GMT -5
"det svært at forestille sig..." svarede hun lavt og mærkede hans hænder hvilende på hendes skuldre som bare fik det hele der holdte sammen på hendes fornuft og se tinge fra hans synsvinkel til at falde sammen med et og hun sank hovedet ned mellem sine skuldre og klemte hårdere til om hendes arm "jeg ved intet om at styre et land intet... jeg er heller ikke engang fra denne verden og oven i det er ejg heller ikke adelig eller på nogen måde værdig til at stå ved hans side..." detso mere hun tænkte og talte om desto mere græd hun hjerteskingret og ulykkeligt "hver sød ikke at få mig til at forestille mig den slags det er hårdt nok at skulle sige farvel til ham"
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 8:13:28 GMT -5
"De glemmer noget... Mit ord er lov, og ingen har ret til at stille spørgsmål derved.. Jeg elsker Primulus, og hvis de gør det samme og er 112% sikker på at de altid vil gøre dette, ære og elske ham i sygdom og i sundhed i ret og i uret til døden jer skiller og genforener.. Ja så ser jeg ingen grund til at de skulle forlade ham.. Alt det praktiske med manere og den slags kan vi altid få dem lært.." fortalte han hende som en stille og slap hende så hun have frit valg før han kort tilføjede "De kan blot gå hvis det er det de ønsker eller de kan bliver hvis de inderligt ønsker et liv som kongelig med alt hvad der tilhører"
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 9:15:08 GMT -5
hun kunne ikke tro hans ord.... var han virkelig villig til at lade dem blive sammen på grund af kærlighed... hun kunne ikke komme med nogen bortforklaring eller spørgsmål nu ... hun var tvunget til at give ham ren besked "jeg elsker deres søn meget højt og jeg ønsker at være ved hans side gennem godt og ondt... min kærlighed til primulus er stadig voksende... jeg trode bare de ike ønskede at se mig ved din søns side så jeg var parat til at give afkald på min kærlighed til ham for deres kongerige's skyld"
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 9:46:15 GMT -5
"Jeg ønsker at alle har det så godt som det nu engang er muligt for de personer der står mig nær.. Og hvis den eneste mulighed for at Primulus kan forblive lykkelig, er ved at få lov til at ægte dem.. Ja så ønsker jeg ikke at være den person der står i vejen for det" forklarede han stille med en let tøven og smilte stille til hende
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 9:52:34 GMT -5
hun vendte sig mod ham efter hun havde tørede sine tåre væk og havde lige nu brug for at sidde ned og trække vejret over den pludselige nye livstil hun skulle ind i... men det ville helt klart være det værd "i så fald vil jeg heller ikke men det er i sidste ende stadig op til Primulus selv om han vil det.. han har mit ja til ægteskab hvis han ønsker det og hvis ikke .... ja så tager vi den derfra" svarede hun og kunne ikke lade hver med at ynde et lille smil
|
|
|
Post by Lionel on Jun 22, 2008 10:02:46 GMT -5
"Jeg er vis på at han også ville give dig sit ja, da jeg kender hans følelser for dig.." han stoppede roligt op og omfavnede hende kort og stille "Velkommen i familien"
|
|
|
Post by Sharin on Jun 22, 2008 12:24:56 GMT -5
hun tøvede ikke og gav ham et nensomt klem igen med et let smil "mange tak ders højhed"
|
|