|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 16:49:18 GMT -5
Sharin lå i Primulu's seng eftersom det var tidlig morgen og hun var låst inde på hans værelse... hun sov tungt og roligt under hans dyne helt krummet sammen og med et fredfyldt ansigt
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 17:00:34 GMT -5
Lionel kom roligt gående på gangen mod Primulus' værelse med en stor nøgle i hånden, da han nåede døren låste han den op og trådte ind uden at have fremstillet nogle lyde af betydning
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 17:04:30 GMT -5
hun bemærkede intet til at døren blev låst op da hun havade siddet vågen det meste af natten og tænkt på Primulus og sit hjem tilbage i NY... alt for mange tanker kørte rundt i hendes hovede... hun knugede dynen ind til sig i sin dybe søvn og minnede bare om en lille pige som hun lå roligt og krummet sammen
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 17:15:40 GMT -5
Han betragtede hende i stilhed som hun lå komplet fredfyldt og sov før han satte sig på hug ved sengekanten og prikkede hende stille på skulderen for at vække hende nænsomt
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 17:21:20 GMT -5
hendes søvn var måske tung men det gjalt kun overfor lyde og rumsteren ikke hvis nogen pillede ved hende eller prikkede til hende som hun svagt kunne mærke og kneb øjnene sammen idet hun langsomt vågnede og åbnede øjnene svagt efter hun havde gnedet dem fri for søvn... hun så ikke meget rundt før hun fik øjne og så sløret omkring og kaldte svagt på pri da hun trode det var ham
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 17:29:13 GMT -5
"Primulus er ikke her" bemærkede han roligt og rejste sig igen før han stille trak dynen af hende da han ønskede at hun skulle stå op
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 17:34:09 GMT -5
hun sys at have hørt den stemme et sted før og gned sig igen i øjnene efter at have sat sig op og så helt klart og tydeligt nu.... hun stivnede helt ved synet og blev ekstremt flov da hun kun var iført sin underkjole og greb fat i hjørnet som hun trak op over brystet og så ned helt flov og bange for hvad han ville da hun jo befandt sig på Pri's værelse "Deres Højhed!?" udbrød hun overasket og med en undertone at frygt og nervøsitet
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 17:55:40 GMT -5
"Så talte Primulus altså sandt.. Spørgsmålet er blot, hvad skal vi stille op med dette?" spurgte han så roligt og lod hende få dynen da han så hvor lidt tøj hun havde på
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 18:03:16 GMT -5
hun sad med bøjet hovede og skammede sig hvilket var tydeligt at se... hun vidste ikke hvad hun skulle stille op da hun var bange og nervøs for hvad der nu skulle ske med hende da det her ikke var meningen... "Deres Højhed jeg er virkelig ked at det, det var ikke min mening at de skulle finde mig her, d-det ønskede jeg ikke..." svarede hun lavt og blev næsten presset til det yderste hvor hendes tåre begyndte at glide ned af hendes kinder
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 18:10:16 GMT -5
"Jeg kan ikke tillade at de opholder dem her, men det er de jo nok klar over.. Derudover lader fangekælderen ikke til at kunne holde fast på dem, da min søn har fået et godt øje til dem.." forklarede han stille og satte sig ved hendes side på sengekanten før han forsatte let spørgende "Så hvad foreslår de at vi gør?"
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 18:24:37 GMT -5
hun så forsigtigt op på ham ind i mellem og vidste ikke helt hvad hun skulle svare til ham og anede heller ikke hvad Pri havde fortalt til ham... "Deres Højhed jeg ved udemærket at jeg ikke burde være her og ønskede det hellere ikke men Pri insiterede da han ikke ville have at...at jeg kom noget til" svarede hun til en start og så ned igen idet hun fumlede med fingrene af nervøsitet... "jeg vil helst ikke være til besvær på nogen måde Deres Højhed" svarede hun og virkede temmelig anspændt og var let begyndt at ryste idet hun sank en svag klump
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 18:37:37 GMT -5
"De har været til ulejlighed siden jeg mødte dem første gang, så dette er lidt for sent, men det er ikke det dette drejer sig om, jeg leder efter en måde at give dig en straf uden at minkære søn forpurre den" bemærkede han stille og håbede på at hun havde et forslag
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 18:45:20 GMT -5
"jeg kender ikke helt til jeres måde at dømme en straf på, måske hvis de fortalte mig lidt om det ville jeg bedre kunne svare dem på deres spørgsmål" svarede hun og så op på ham med et roligt blik og knugede hænderne i dynen.. hun ville hellere en gerne hjælpe ham til at finde en løsning
|
|
|
Post by Lionel on Jun 21, 2008 18:58:05 GMT -5
"Normalt burer vi dem inde på livstid, men dette er ikke en mulighed da Primulus så vil bringe dig ud af vor kælder.." startede han og tøvede lidt før han forsatte "Og dødsstraf har ingen af os interesse i, så har du andre forslag, jeg er fleksibel?"
|
|
|
Post by Sharin on Jun 21, 2008 19:02:25 GMT -5
"hvad med afsonings tjeneste...øhm lad mig forklare det på en anden måde, jeg arbejder min straf af over en bestemt tid for at gøre ret for hvad jeg har gjordt uret, det kan som sådan være hvad som helst det skal jeg ikke kunne sige men der vil mulighederne for at skåne Pri for at blive smertefuldt belastet ved at se mig lide være mindre" forklarede hun da hun nnok vidste og kunne se på ham at han ikke ønskede at se sin søn lide på nogen måde
|
|