|
Post by Malou on May 3, 2008 13:57:28 GMT -5
Malou havde sat sig til rette under et træ, den prægtige krone dækkede en smule for den hede der var skyllet over byen.. Det brune hår hang glansfyldtover hendes ryg lænede sig mod stammen.. Der var børn der legede, især vandkamp på grund af den høje temperatur.. Kun var hun iført en kort kjole der smørede sig op af hendes smalle ben.. Hun fugtede let læberne, lod de isblå øjne så mod den bog hun havde taget med og var igang med at læse, hendes regnskabsblok over resturanten lå færdiggjort ved hendes side.. Hun smed bogen fra sig, pustede ud i håb om mere skygge, lod hovedet glide mod stammen for at se på de smukke grønne blade
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 14:27:19 GMT -5
Tavst lød Ryans skridt, som han havde taget sin opdukken i parken, den park han så mange gange før havde vandret i, hvor det nu var flere år siden. Det gamle smil bar han endnu på de smukt buede læber, som hans ansigt lyste op i et venligt og varmt skær, som de nøddebrune øjne søgte undersøgende rundt, som børn, voksene og forelskede par bevægede sig rundt, hvor han hørte til ingen af kategorierne, som han gik alene af sted, hvor han blot nød naturen han nok engang omgav sig med. Selv par han en kortærmet hvid skjorte, med de halvlange mørke shorts til, som sommeren havde vist sit tegn, hvilket man tydeligt kunne mærke på temperaturskiftet, som vinteren for alvor var forsvundet.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 14:31:24 GMT -5
Malou lod blikket glide fra de smukke blade, spejede efter bare en enkelt genkendelig sjæl.. Hun smilte ved synet af de legende børn, de voksne der løb efter dem.. Ikke lagde hun mærke til manden imellem dem, en mand hun kendte godt, en der havde hjemsøgt hendes tanker siden afrejsen.. Hun tog sn blot og en kuglepen op i hendes skød igen, gav sig til at tælle efter, solen der havde opvarmet parken som den varmeste dag i lang tid, hun havde i den grad lyst til at trække i bikinni og finde søen bare for at føle det kølige vand mod hendes hud.. Hun smilte næsten drømemdne ved bare tanken.. Roligt trak Malou vejret, selvo der snart var så varmt at hun syntes det var svært.. Hun så sigomkring efter Gixmo sin elskede hund, der åbenbart var gået lidt rundt
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 14:48:41 GMT -5
Ej heller havde Ryan kastet et blik på kvinden under træet, som han blik så ud til at undvige hende, skønt hun end ikke var i hans tanker længere. Faktisk havde han ikke haft i sinde at forlade Californien, men jobtilbuddet her, havde han alligevel takket ja til, hvilket så også havde været hans eneste grund, til at han tog flyet hertil. Mere eller mindre havde han glemt sin barndomsveninde, som han jo havde dannet sig et nyt liv, skønt han stadig var den samme, men som årene var gået, havde de mistet kontakten med hinanden. Et dæmpet suk forlod hans læber, som han end ikke stoppede sine skridt, som han var veget væk fra den plantede sti, så han i stedet kunne fortsætte sine bløde skridt over græsset, som det strålede frodigt og glinsede i solens varme stråler.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 14:54:39 GMT -5
Malou lod endelig blikket glide op igen, fik øje på manden der ikke længere var langt fra hende.. Okay hun måtte væe virkelig træt, for hun kunne kun få det til at passe med en person, selvom hun ikke havde set ham i mange år, siden dengang han i deres teenage år var rejst kunne hun kende ham.. " Drop der Malou " sagde hun til sig selv, egentlgi havde hun tænkt det vidste hun havde tænkt højt, det måtte virkelig støve for hende ligenu.. Det måtte være hedelsag der var på vej, hun havde vel egentlig heller ikke drukket for meget i dag.. Endelig kom den pjuskede snehvide hund mod hende, med tungen ude af munden, lod sig lystigt og med løftet hovede fortsætte mod hende, og dog kunne Malou ikke få blikektfra manden hun kun kunne kende som Ryan
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 15:03:02 GMT -5
Deans udseende havde end ikke ændret sig til det helt vilde, skønt mange ville mene, at hans charme nu trådte tydeligt i kraft, hvor han også havde lært at gør brug af disse evner nu. Som altid var parken fuld af sjov, som larmen nåede hans øre, men dog på et splitsekund, synets al larm og støj at fordampe, som han næsten var sikker på, at han ville være i stand til at høre og lokalisere en knappenål der faldt til jorden. Ikke særligt langt fra ham, sad denne yndefulde kvinde under træets blade, som hun til gengæld havde ændret sig, siden sidste gang han havde set hende, men årene var jo gået, hvilket vel også var hans egen skyld, men var det virkelig hende, Malou, hans barndomsveninde fra skolen, som han var flyttet fra? Han nærmede sig end ikke, som han var stoppet midt i en bevægelse, som de nøddebrune øjne hvilede studerende på hende, hvor han prøvende stak i sit gamle skæve og varme smil.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 15:07:35 GMT -5
I det øjeblik det skæve smil trak sig over hans læber vidste Malou at det var ham.. Et selvsikkert smil som var kendt som hendes gamle lod sig glide frem på hendes lyserøde læber.. Hun log sin blot, kuglepen og bog ligge, pludselig ligegladmed Gizmo der utilfreds så på hende på grund af manglende opmærksomhed.. Hun gik med rolige skridt tættere til ham, lod kjole folde ud, selvom den stadig afslørede en stor den af de slanke ben.. Efter hun nåede ham mere og mere til sidst kun var en meter fra ham.. " Ryan ?" hun såspørgende på ham for at være helt sikker, selvom hun ikke kunne tage fejl af det smil og de øjne.. Hun havde genkendt det som var det igår de sidst havde sås
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 15:16:57 GMT -5
Selvom det måske ikke var det rette tidspunkt, så løb Ryans blik ganske kort ned ad hendes krop, som de lange slanke ben var synlige for en enhvers blikke, hvor han nu måtte sige, at hun virkelig var blevet en kvinde og ikke den teenagepige han havde kendt. Måske var hun endnu den samme af personlighed, men udseendet havde ændret sig. Tavst nikkede han med hovedet, inden han tog det sidste skridt i hendes retning, som han trak hende ind i sin favn, som han end ikke havde vidst, hvad han skulle have gjort, eftersom år var gået. "Undskyld, at jeg ikke har kontaktet dig noget før, Malou," sagde han stille, som han ganske enkelt meldte pas for alle andre ord, da gensynet med hende gjorde ham mundlam.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 15:22:54 GMT -5
Selvom han lignede sig selv var det tydeligt at se forandringerne ved ham.. Hun lod sig træde i hans favn, et sted hun sidst havde været den dag han rejste.. Ikke vidste hun hvad hun skulle sige, det var så lang tid siden og alligevel havde hun aldrig glemt ham.. Hun lod armene slå om ham ganske blidt.. " Jeg er ked af vi mistede kontakten.. Men der skal to til at lade den passere.. " svarede hun med samme sikkre smil.. " Jeg kan ikke komme udenom at jeg har savnet dig Ryan " sagde hun ærligt, egentlig havde hun ikke regnet med han ville holde sit løfte og komme tilbage, at han havde gjort det var kun en glæde og overraskelse.. Ligenu virkede solen kun endnu varmere.. Malou lod sig ikke trække ud af hans favn endnu vidste egentlig ikke helt hvorfor
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 15:34:36 GMT -5
"I lige måde," sagde Ryan i en mild tone, som han ikke kunne modsige hende i dette, nu hvor de stod i hinandens favn, så virkede det pludselige savn overvældende på ham, skønt han vel havde glemt hende i den lange periode, hvor han havde levet et andet liv, som han praktisk talt havde brudt sit løfte. "Men jeg er nu glad for at være tilbage igen, hvor intet har forandret sig, ud over dig," sagde han stille, som han smilede et varmt smil til hende, imens han ganske kort lod sin ene hånd stryge hende over de bløde brune lokker, som det var så længe siden, at han havde mærket det mellem sine fingre, hvor dette blot bragte ham gamle minder, som de alle var glædelige. Måske havde der hersket et par skænderier imellem dem, i fortiden, men alligevel havde deres venskabt holdt ved, som det altid havde været stærkt, lige siden de så hinanden for første gang.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 15:41:55 GMT -5
Malou lodikke smilet falme, hun huskede flere gange i deres teenage år hvor de.. Ihvertfald hun havde undgået ham på grund af jaluosi til de andre piger, men hvor hun alleigevel var blevet god igen ganske hurtigt..Mange minder med ham havde hun, som den eneste ven hun havde haft i sin skoletid.. " Jeg er glad for du er tilbage " en oprgitig tone havde sneget sig ind på den milde stemme, lod sine arme hvile rundt om ham.. " Jeg er langt fra den eneste her der har forandret sig " hun betragtede ham let, han var virkelig voksetop og blevet en mand såvidt som hun var blevet en kvinde.. Hun havde ikke den fjerneste idéom hvad han havde lavet alle disse år og hvorfor han var kommet tilbage.. Selv havde hun taget det storeskridt, udsviklet et talent kun hendes bedste havde vist hun havde besiddet
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 15:54:03 GMT -5
Roligt blev Ryan stående med armene rundt om hendes slanke krop, som han var i stand til at mærke hendes nu kvindelige former imod sin krop, skønt det ikke videre trak i ham, hvor uvirkeligt dette end var. Aldrig havde han kendt til hendes følelser, som hun i tidens løb havde næret kærlige følelser til ham, hvor han altid havde troet, at hun så på ham med venskab i sindet, som ingen af dem ej heller havde prøvet med så meget, som at kysse hinanden, måske på kinden, men aldrig andre steder. "Der er skam også gået et par år, siden vores sidste møde," sagde han mildt. "Men endnu engang beklager jeg, da der gik længere tid end ventet, hvor jeg ikke engang har kontaktet dig, nu hvor jeg er kommet tilbage, men jeg har haft tralvt."
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 16:00:01 GMT -5
Malou skævede mod blokken, ved hans ord " Travl ?.. Det siger du ikke " sagde hun med et lille kort grin.. Lang tid var der gået.. Efter hendes mening for lang tid.. Hun havde i mange år ladet venskabelige følelser udvikle sig til mere, følelser der i hendes mere voksne år var gået tabt med job og meget andet at se til.. " Den mistede kontakt var vi vidst lige gode om.. Det vigtigste er at du endnu engang er her " hun smilte blidt til ham, hun havde altid husket ham som en flot dreng, en dreng der nu var blevet en mand og kun var han blevet endnu flottere siden sidst.. Nysgerrigheden steg i hende.. " Hvad har du travlt med ?" spurgte hun, ønskede kun at høre hvad han ahvde lavet i al denne tid, og hvorofr han var vendt tilbage til New York
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 16:07:59 GMT -5
Ryan trak blot ganske kort på skulderen, som han betragtede hende med et delvist muntert og varmt blik, hvor han blot lod blikket hvile på hende, hvor han ganske enkelt måtte indrømme, at hun nu lignede en kvindelig skønhed der overgik langt andres, men dog kommenterede han det ikke, som det med sikkerhed blot ville forvirre hende, hvor det vel ville bringe større skade end gavn. "Jeg blev tilbudt et job, som bartender i en af de nærliggende barer her i området," fortalte han stille, imens han blot smilede til hende, hvor han end ikke tænkte på at slippe hende i dette øjeblik, skønt de ikke kunne blive stående sådan for evigt. "Inden du spørg videre ind, så lad os sætte os," opfordrede han, som han uden at vente på et svag, bevægede sig hen imod det træ, hvor hun tidligere havde ligget, imens han nu med en blid hånd trak hende med sig, som hans ene arm endnu hvilede om hende.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 16:13:10 GMT -5
Malou nikkede stille lod sig gå hen mod træet hun før havde sat, og lod sig dumpe ned på jorden ved hans side, uden at bryde ud af hasn armes tag.. " Bartender.. Det lyder ikke værst " det undrede hende ikke det mindste, hun kendte udemærket Ryans forhold til fest og farver... Hun pakkede hurtigt blokken med regnskaberne væk, og den roman hun havde sat og læst i.. At hun var blevet kok var overraskende for de fleste, dog klarede hun det godt efter sin egen mening, hvad angik stress ihvertfald havde hun lært at håndtere det.. Smilet falmede ikke, lod de grønne øjne hvile på ham ganske nysgerrigt, en ting der aldrig var svundet bort fra hendes personlighed
|
|