|
Post by Malou on May 3, 2008 18:09:17 GMT -5
" Din personlighd var det jeg faldt for.. Desuden var du den eneste der tog mig alvorligt.. Selvom du rejste stoppede jeg aldrig med at holde af dig,selv da vi mistede kontakten lod jeg dig ikke forsivnde fra mit sind " sagde Malou roligt, og løftede sig hovede for at gengældte hans kys mod hans kind,lod blid de bløde læber blive presset mod den, før hun atter sænkede hovedet.. " Måske kunne du ikke holde om mig, eller trøste mig når jeg havde brug for det, men i mine tanker kunne jeg stadig finde trøst " hun lod hånden glide over den muskelløseoverkrop, for at lade den ende ved hans mave igen hun blidt nussede igen.. Hvert ord var ærligt når hun havde været trist skulle hun bare tænke på ham og humøret kom atter til hende
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 18:17:40 GMT -5
Smilet krusede varmt over Ryans læber, som han både mærkede de fløjlsbløde læber imod sin hud, samt hendes kærtegn, hvor den lette skjorte dog frarøvede ham lidt af nydelsen, som hun villigt skænkede ham. "Jeg er ked af, at jeg rejste fra dig," sagde han ærligt. Selvom hun talte til ham i en blid tone og mente det godt, så vældede skyldfølelsen ind over ham, som det var jo ham der var rejst væk og forladt hende tilbage, selvom han udemærket vidste, at hun var i stand til at passe på sig selv, men alligevel var han rejst og deres kontakt brudt. Et dæmpet suk forlod hans læber, som det både blev fremkaldt af den nydelse hun skænkede ham med sin blotte tilstedeværelse og sin blide nussen, hvor der dog også var noget trist i sukket, som det hørte til skyldfølelsen. Han skulle være blevet hos hende, men hvis han havde blevet, ville han så have ændret sig, som han var blevet nu?
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 18:25:19 GMT -5
Malou lod blikket være løftet mod ham betragtede ham let, uden at lade smilet flame fra hendes milde ansigt det mindste.. " Vær ikke ked af det.. Dine forældre havde besluttet sig du kunne ikke stå imod dem.. Du var stadig som sagt kun en dreng.. Du er her nu og det er det der betyder noget.. For mig " tilføjede hun med et lille nik, at han var her nu var de der i virkelighed beød for hende, hun ville ikke længere hænge ved deres barndom.. De var her nu, sammen igen, stadig venner.. Igen lod hun hovedet falde mod hans brystkasse blot for at lytte til det slående hjerte
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 18:31:17 GMT -5
Som hun førte sit hoved ned til hans brystkasse, sprang Ryans hjerte ubevidst et slag over, så det blot kunne slå i et hurtigere tempo end før, hvor han ikke gjorde andet end at trykke hende blidt ind til sig og stryge hende ned langs siden. "Hvad betyder det da for dig?" spurgte han med en nysgerrig undertone, som han ganske kort antog et drillende blik, skønt man ikke skulle tro, at år var gået siden deres sidste møde, som de sad og snakkede sammen, som var de tilbage i skoletiden, hvor parken også havde været et af deres besøgte steder. "Du siger det hele tiden og nu ønsker jeg at vide det."
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 18:38:17 GMT -5
Malou grinte lidt, tænkte lidt over hans spørgsmål.. " Det betyder at jeg har ret til at drømme igen.. Det betyder jeg har en at søge til igen i alle tider " svarede hun som det bedste svar hun kunne finde.. " Arh.. Du ved hvor svært jeg ahr ved at udtryke følelser " sagde hun halvt klagende og halv drillende.. " Har du nogensinde tænkt på mig ?" igen fløj ordene ud af hende, egentlig var det en tanke der havde sået hende, det gik op for hende at hun havde tænkt højt og dog kunne hun ikke længere trække spørgsmålet tilbage, lod ligeså nsygerrigt som ham blikket glide mod ham, uden at stoppe den nussende bevægelse af hans mave over skjorten der sad løst på ham.. De slag hans hjerte slog fik blot et bredere smil og lille varme frem
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 18:48:04 GMT -5
"Det siger du ikke," udbrød Ryan leende, som hendes besvær syntes at være tydeligt, som hun måtte kæmpe med at få ordene frem, hvor hun ellers plejede at være ganske veltalende, men at udtrykke sine følelser med ord, havde aldrig været hendes stærke side. Hvor han vel aldrig havde været den store taler, når det gjaldt hans følelser, som han havde været indelukket med sine inderste tanker, skønt han vidste, at han kunne åbne sig op for hende. "Men jeg har vel tænkt på dig, som jeg savnede dit selskab," sagde han stille, hvor han dog undlod at fortælle hende, at han til sidst havde glemt hende og var først kommet i tanke om hende her i dag, hvor han ikke forstod, hvordan han havde glemt hende på den måde, hvor de nu prøvede at genvinde det tabte, som de havde mange år at indhente.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 18:57:32 GMT -5
Malou grinte let, vidste at det aldrig havde været nogen af dems stærke side at udtrykke deres følelsr.. " Det er da dejligt at vide jeg ikke var helt glemt.. " fkatisk havde hun forventet at han havde glemt i hende.. ihvertfald ikke husket hende på sammemåde hun havde husket ham.. Hun så msiundelig på børnenes vandpistoler " Uhh Hvad jeg ikek ville give for at have en af de der ligenu " mumlede hun, med den store hedebølge der kun blev værre, selv den korte kjole følte hub som var den alt for ´varmt.. Gizmo lagde sig stille ned ved hendes side betragtede børnene med poterne under hovedet.. ´Hun følte hun var tilbage i skolen igen.. Den tid hvor hun havde haft det værst med hendes søskendeog stadig havde haft Ryan ved sin side
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 19:07:00 GMT -5
Ganske kort kastede Ryan et blik på den pelsede hund, Gizmo, som den lå trofast ved hendes side, hvor han end ikke tvivlede på, at hunden led under samme problem som dem. "Og hvad ville du gøre med sådan en?" spurgte han drillende, som han havde sluppet en kort latter. "Starte en vandkamp? Vi ved begge, at jeg er den stærkeste af os to, som jeg kan slå dig til enhver tid," fortsatte han, som smilet nu spillede lystigt på hans læber, som det føltes som om, at det var århundrede år siden, at han sidst havde haft en smule morskab på dette led, hvor han ganske kort skævede til de legende børn, som de hver og en morede sig gevaldigt.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 19:14:14 GMT -5
" Du er for selvglad.. Og undervudere mig " sagde hun drillende.. " Det er da bedre end at lide under denne hede.. " Hun prikkede ham gansek leti siden.. " Jeg kunne jo også bare smide kjolen " sagde hun sarkastisk og rystede let på hovedet, Gizmo havde været hendes mest trofaste ven gennem mange år, en ven hun elskede højere end meget andet.. Og dog havde Ryan taget opmærksomheden fra dens side af.. " Stærkere end mig.. Tsk " hun rystede igen på hovedet denne gang lettere drillende.. " Det har du aldrig været " grinte Malou, selvom hun vidste det var sandt, der fandtes ikke nogen der var mere "piget " end hende
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 19:21:37 GMT -5
Ryan løftede ganske let det ene øjenbryn ved denne kommentar, selvom han nok ikke burde blive fristet af den, så blev han det. "For min skyld ingen alarm," sagde han med en drillende undertone, som hans blik løb ned ad hendes krop, selvom hun tvivlede på, at hun ville gøre alvor af sine ord og smide kjolen. "Men det er sundt med lidt ego," grinte han, som han gav hende et let skub med skulderen. "Men jeg vil og har altid været stærkere end dig, hvor alt andet ville være unormalt," fastslog han en sidste gang, som han prikkede hende på næsen, hvor han igen spillede ud i et blidt smil, som hans nøddebrune øjne glimtede i et muntert skær.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 19:28:25 GMT -5
Malou grine let, en mild og kvindelig latter.. " Det ville du kunne lide.. Nha det ville nok ikke være klogt at smide tøjet foran en hel park.. Der kunne jo være sarte sjæle " sagde hun med et muntert glimt i de klare isblå øjne.. " Det er sundt ja.. Men du må passe på med ikke få en overdosis " ikke forsvandt den mutere og glade stemme væk.. " Du har ret.. Vent.. Sagde jeg liegd et ?" hun rysnkede på næsen af sig selv, men rystede blot på hovedet.. " Du hr ret i at det ville væremærkeligt hvis jeg var stærkere enddig.. Jeg behøver ike være et muskelbundt, jeg lan bare sidde her og se køn ud "
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 19:35:59 GMT -5
"Derfor burde der være diskrete steder i parken," bemærkede Ryan drillende. "Men jeg klarer det da fint, som det er. Du har allerede indrømmet, at du elsker min personlighed," grinte han, inden hans egen latter syntes at forstumme, som han havde lagt en hånd imod hendes bløde kind, så han kærligt kunne stryge den hen over den fine hud, som han nok engang havde fanget hendes blik med sit. "Men det ville nu også være syndt," sagde han stille, som han var gået ned i tonen, som den samtidig var gået hen og blevet blid. "En sådan skønhed som dig, burde ikke blive brugt som en simpel udstillingsfigur."
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 19:42:59 GMT -5
Malou hævede et øjenbryn ved hans første ord uden at kommentere det lod det falde igen.. Mærkede den varme hånd mod hendes bløde kind, hvilket blot fik smilet til at bredde sig.. " Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro du flirtede Hr. Summer " sagde hun prøvede at få den drillende tone listet ind og dog blev det kun til den milde stemme, hvor selv hendes øjne var tæt på at lukke halvt i ved hans berøring og dog fik hun det stoppet i tide.. Let bed hun sig i læbern, tog et blidt greb med fortænderne før hun atter slap den, ikke sagde hun mere så letere afventende på ham
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 19:50:18 GMT -5
Aldrig havde Ryan gjort brug af denne opførsel over for hende før, som han nøddebrune øjne bare glimtede i et drillende og varmt skær, som de havde fundet hvile ved hendes. ”Måske gør jeg, måske gør jeg ikke,” sagde han blot i en hemmelighedsfuld tone, som han endnu skænkede hendes kind sine blide kærtegn. ”Har du i sinde at finde ud af det?” spurgte han stille, som han endnu engang var gået ned i toneleje, så det blev til en lettere hvisken. Hans blik forlod end ikke hendes, som hans hånd søgte væk fra hendes kind, så han i stedet kunne lade sin ene varme fingerspids følge hendes bløde læbers kurve, som strøget både foregik i en pirrende og blid bevægelse.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 19:55:42 GMT -5
Ikke lod Malou de isblå øjne fjerne fra hans, en uventet varme lod til at have sat sig i hende, en tanke der skræmmede hende en smuke.. Hun havde ikke længere de følelser for ham som hun havde i skolen.. Eller ahvde hun ?.. Nej det kunne ikke passe der var gået alt for mange år.. Kort lykkedes det hende at få et drilsk glimt i hendes øjne.. " Du kendermig og nysgerrighed.. Jeg vil finde ud af det " sagde hun som svar stadig i den blide tone, der var tæt på en hvisken, og dog kun næsten.. Malou mindedes en masse gange han havde joldt om hende og kysset hende på kinden, sagt trøstende ordmen aldrig tider hvor han havde været sådan overfor hende
|
|