|
Post by Ryan on May 3, 2008 16:19:56 GMT -5
Roligt havde Ryan fundet sig til rette i den nye siddende stilling, hvor det var flere år siden, at de sidst havde siddet sådan her, hvilket var en skam ifølge ham, men var de gledet fra hinanden? "Du kender mig," sagde han i en drillende tone, imens det skæve, charmerende smil spillede på hans læber, imens han blik var vendt imod hende, hvor parkens gæster ingen rolle spillede for ham. "Jeg nyder nattelivet, hvor dette sted er det bedste til den slags og desuden, så er du her," tilføjede han stille, imens han lod sin frie hånd køre igennem de gyldenbrune lokker, som det var en ganske velkendt og gammel bevægelse fra hans side, som det var blevet en vane for ham, at lade sine lokker skille sig for sine egne fingre, skønt det ikke altid var behov for det.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 16:25:08 GMT -5
Malou smilte blidt og sikkert itl ham.. Dig og nattelivet har altid hørt sammen Ryan.. Jeg kan ikke sige det kommer som en stor overraskelse.. Og så er der jo masser af kvinder " sagde hun lettere drillende, hun var forlængst kommet over sin jaluosi ved de mange piger der altid havde kontaktet ham.. Hun lod sig sidde i en skrå stilling ind mod ham, lod en hånd hvile mod hans mave, som en gammel vane hun selv havde dannet i deres barndom.. " Jeg mås ige at det er lidt langt fra den vej jeg er gået " hun trak let på de slanke skuldre.. Den frie hår lod hun glatte kjolen lidt ud eftersom den sneg sig op af hendes lår i den stilling hun sad i
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 16:32:00 GMT -5
Bevægelse hun gjorde brug af, virkede så velkendt og dog så fjernt, som Ryan også reagerede på en ny og anderledes måde, som han lod sine mavemuskler spændes ved hendes hånds berøring, hvor han ikke kunne sige hvorfor. Gjorde han dette, for at imponere hende? Måske. "Rigtig nok. Et ganske oplagt sted at møde kvinder, men samtidig er det som en fest," bemærkede han roligt, imens han lænede sig tilbage op ad træets stamme, imens hans hånd blidt var begyndt at stryge hende over siden. "Men hvilken vej er du da gået?" spurgte han med en nysgerrig mine, som der til gengæld var forskel på dem der, som han altid havde været festtypen der var omgivet af beundrer, hvor hun altid havde taget den med ro, men måske var det det han godt kunne lide ved hende? Hun var anderledes og ganske speciel og noget særligt for ham.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 16:36:41 GMT -5
Malou smilte og kluklo let.. " Nu gør jeg mig selv til grin " sagde hun med en klgende men drillende tone.. " Jeg er kok.. Jeg ejer byens resturante " hun lod blikket glide ned mod hendes hånd der hvilede mod hans mave hun stille strøg som var det ganske velkendt.. Aldrig havde hun glemt hans skæve smil, eller blide berøringer der havde fået hende til at falde for ham dengang.. Hun lod hovedet hvile ind mod hans skulder.. " I denne by er kvinder det sidste der mangler.. Men jeg går ud fra der var endnu flere i.. Var det L.A ?" hun så spørgende på ham, stadig med det drillende blik hun altid havde gjort brug af i nærheden af ham.. De var vidt forskellige og dog havde hun altid beundret ham, forat være den festabe han var..
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 16:46:34 GMT -5
Overrasket blev Ryan ved disse ord, som de rent faktisk kom bag på ham, selvom de måske ikke burde. "Dig? Kok? Jamen tillykke da, Malou," fik han hurtigt frem, som han gav hende et varmt klem ind til sig. "Jeg fik vel blot mødt halvdelen af dem," sagde han i en drillende tone, da L.A. var proppet med letpåklædte kvinder, som de alle bevægede sig frit rundt i varmen dernede, hvor byen både var proppet med diverse kendte, samt barer og diskoteker, hvilket vel havde været som et paradis for ham. "Men jeg tvivler nu på, at det er det du ønsker at høre om," sagde ham med et skævt smil, da hun af en eller anden årsag altid havde veget væk fra ham, når emnet var faldet på andre piger som det havde været dengang, hvor det nu var kvinder.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 16:52:13 GMT -5
Malou hørte udemærket den overrskede tone.. " Mange tak .. " sagde hun med en kort latter.. " Nha den tid hvor jeg var jalouse på dine mange tider er forbi.. " røg det ud af hende, ikke vidste hun hvorfor hun havde afsløret grunden til hun havde trukket sig væk fra ham hver gang emnet var kommet på ale, havde hun netop lige afsløret sit gamle " Crush " på ham.. Hun fortsatte de blide strøgover hans mave som var det ganske naturligt.. Hun lod sig villigt trykke ind til ham, følte ikke længere solens varme.. Den snehvide hun kom mod hende, ganske fornærmet over hun ikke delte hendes opmærksomhed til den.. Hun blev tavs, lod kort den frie hånd stryge over Gizmo'spels før hun atter lod den falde mod jorden
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 16:59:24 GMT -5
"Jaloux?" gentog Ryan forvirret, som dette var et tegn på, at hun skulle uddybe det for ham, som selv dette kom bag på ham. Hvorfor havde hun været jaloux på alle disse piger? Havde hun frygtet, at de ville have taget ham væk fra hende? Han strøg syntes at have fået en ende, som han nu blot lod sin hånd hvile der om hendes slanke liv, hvor han tavst ventede hendes ord, som hun nu måtte forklare ham grunden, da han ellers aldrig havde troet det om hende. Hun havde aldrig gjort sig bemærket på den måde, hvor ingen af dem havde taget skridtet videre, til blot mere end venskab, skønt muligheden så ofte havde været der.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 17:07:02 GMT -5
Malou vidste der nu ikke var nogen vej tilbage, hun måtte uddybe hendes ord.. " Jaja.. Jeg indrømmer det.. I de sidste teenage år følge jeg vel bare lidt mere for dig end venskab " hun grinte atter blidt ville ikke blive flov over det, ikke rødme foran ham og slet ikke nu, desuden kunne han ikke være ungkal.. " Det er ovre nu " forsikkrede hun ham, ikke helt sikker på hun egentlig selv troede på det og dog ganske overbevisende.. " Men alle de piger der fulgte dig på skolen " hun rystede let på hovedet.., mest for at skubbe det fra sig, lod selvhendes hånd blot hvile på hans mave udenpå skjorten.. Smilet forblev selvom hunbevist ikke så ham direkte i øjnene
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 17:16:05 GMT -5
Ryan sad blot tavst til, imens hun åbnede sig op for ham på denne måde, skønt han faktisk nærede et svagt ønske om, at hun havde fortalt ham det noget før, inden hans afrejse, men ville det overhovedet have ændret på noget, hvis han havde kendt til hendes forelskelse? Men han havde ændret sig siden den gang, som han selv var blevet langt mere moden, skønt han endnu kunne charmere sig ind på kvinderne, hvor festerne endnu var der, men dengang havde han aldrig rigtigt været i stand til at binde sig til nogen bestemt, hvilket i tidens løb havde ændret sig, som han havde lært at holde sig til en i stedet for et dusin. Ganske blidt og forsigtigt lukkede hans fingre sig om hendes fine hage, så han kunne vende hendes blik imod sit, hvor han kunne se hende ind i de blide øjne. ”Det var blot piger, Malou, intet andet. Du betød mere for mig end de nogensinde havde gjort,” sagde han mildt, hvorefter han strøg hende over kinden med en blid hånd, for blot at vende blikket væk fra hende igen.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 17:23:18 GMT -5
Nu var sandheden da fremme.. Malou lod sit blikblive løftet mod hans, lyttede til hans ord uden at afbryde.. Netop den dag han rejste havde hun overvejet at forælle hamdet hele, og dog havde hun tøvetog valgt at holde inde med det, det ville ingen forskel gøre, han ville alligevel rejse fra hende.. " Måske var det blot piger Ryan.. Men jeg kendte udemærket dit forhold til netop det køn.. " sagde hun prøvede igen at lyde drillende, lod blikket glide rundt for derefter lande på ham igen.. " Du var det der betød mest for mig.. Jeg var vel bange for at miste dig " hun lod atter hovedet glide mod hans skulder.. At hun altid havde væretgenert og for bange til at tage det skridt at fortælle ham, havde hun ikke selv troet dog var det ingen overrskelse for hende
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 17:32:19 GMT -5
"Så sandt. Du kendte mig bedst af alle, hvor pigerne kom og gik ud af mit liv, men du blev altid hos mig," sagde Ryan stille, hvor han talte med alvor i stemmen, som hun bar den sædvanlige drillende tone. "Men jeg har ændret mig," sagde han, imens han blot så frem for sig, som han trak i de tænksomme folder. "Jeg fistre ikke længere rundt, som jeg gjorde før i tiden, da jeg ikke længere gider det pjat." Igen var det skæve smil trådt frem på hans læber, hvor han end ikke vidste, hvorfor han fortalte hende alt dette. Blidt havde han givet sig selv, til at stryge hende kærligt over de brune lokker, som han blidt nussede hendes hår, mens hun sad trykket blidt ind til hans krop, som de så ofte havde gjort.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 17:42:33 GMT -5
Malou lod blikket glide mod jorden og hendes hånd ... " Jeg havde ingen grund til at forlade dig.. " hun lyttede til hans ord, var ikke i tvivl om han havde ændret sig.. " Det er da godt nok noget af et stort spring " sagde hun med et lille smil over de lyserøde læber.. " At gå fra skolens mest velsete dreng af pigerne, til typen der ikke længere fistre rundt " hun nød at have ham tilbage, nøjagtig som han havde lovet.. Hun genoptog den blide nussen af hans mave, hun følte som var hun 13 igen.. Dog var hun ikke jaloux.. i det mindste ikke ligenu, nok en ting hun havde lagt bag sig den dag han rejste med sine forældre
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 17:50:47 GMT -5
"Jeg var ikke andet end en dreng dengang," indrømmede Ryan stille, som skoletiden endnu stod ham ganske klart, hvor der altid havde været delte grupper i skolen, hvor han hørte til i den populære ende, hvor han havde kunnet få den pige han ønskede, som han frit havde kunnet vælge og vrage imellem dem. "Men andet er også kommet ind i billedet nu, hvor det ikke før havde så stor en rolle for mig, men jeg er ked af, hvis jeg nogensinde glemte dig dengang," sagde han stille, inden han blidt lod sin kind hvile imod hendes hoved, som det holdt hvile på hans skulder, hvor han sørgede for ikke at lægge for meget vægt imod hende.
|
|
|
Post by Malou on May 3, 2008 17:57:11 GMT -5
" Du glemte mig aldrig Ryan.. Jeg.. Jeg går bare ud fra at jeg var bange for det skulle ske til sidst.. " solen bagede stadig over dem, og dog bragte solen en smule skygge.. " Du var kun en dreng og jeg kun en pige.. Som voksne kommer der mere mellem himel og jord end blot privatliv, hvorimod dengang havde man ikke andet " de grønne øjne strålede mod ham med et let glimt, han havde forandret sig på mange måder og dog var hans stadig sig selv.. Hun lod sig trykke ind til ham, rettede atter på kjolen eftersom den stadig krympedeom hendes ben.. Hele hendes skab hende hun rodet igennem bare for at kunne finde passende tøj til vejret
|
|
|
Post by Ryan on May 3, 2008 18:03:15 GMT -5
Ryan nåede blot at fange et kort glimt af hendes blottede ben, som hendes lår delvist kom til syne i den kjole der langsomt blev mere udfordrende, for den liggende stilling hun havde valgt sig. Som for at tvinge sit blik væk fra hendes bare hud igen, plantede han et blidt kys i hendes hovedbund, som hand bløde læber for et kort øjeblik fra trykket ned mod, som de bløde lokker kildede hans hud, imens han indsnuede den søde duft, som den var ganske velkendt, men ikke mindst behagelig og velkommen hos ham. "Folk ændre sig ganske enkelt," sagde han stille. "Nogle gange til det bedre, andre gange til det værre, men jeg har altid elsket din personlighed, som jeg har nydt dit selskab."
|
|